Ilulissat Gletcheren, også kendt som Sermeq Kujalleq Gletcheren, er den største gletcher på den nordlige halvkugle som flyder ud i havet. Ilulissat Gletcheren producerer lige så meget ferskvand pr. dag som hele New York City bruger på et år. Her ses gletcheren fra et udsigtspunkt lige nordvest for kælvingspunktet, kiggende vestsydvest mod isfjordens munding. 6,5-10% af alt is som flyder væk fra den Grønlandske indlandsis kommer fra Sermeq Kujalleq og når havet efter at have passeret gennem Ilulissat Isfjorden.
I 2004 satte UNESCO Ilulissat Isfjorden på sin "The World Heritage List" i kategorierne "Earth's History and Geological Features" og "Superlative natural phenomena, scenic beauty".
Ilulissat Gletcheren er et af de få steder i verden hvor man virkelig oplever isbjerge på tæt hold. Det er en oplevelse man aldrig glemmer. En ting er lyden. Når isen knager og brækker, frigives mikroskopiske isbobler fra isen, efter at være blevet presset sammen og komprimeret af isen i århundreder, så de er under så højt tryk at de ved frigørelsen eksploderer, og gør isfjorden til et meget højlydt sted. Man kan også lugte ozonen (O³) som bliver frigivet fra eksplosionerne sammen med ilten (O²).
Denne bugt fandtes ikke nogle timer før billedet blev taget - og den forsvandt igen nogle få timer efter. Hvis man sætter et videokamera op og tager et billede af isfjordens munding hvert minut får man en sekvens der viser hvordan isbjergene konstant bevæger sig mellem hinanden - drejer rundt i cirkler og støder ind i hinanden mens de venter på at tidevandet når til flod, og de bliver sluppet ud over klippekanten på bunden af fjordmundingen og ud i havet.
Isbjergenes form og overflade fortæller om deres fortid. Hvis deres overflade er glat, har den del af isbjerget på et tidspunkt været under vand. Det illustrerer hvordan den konstante isafsmeltning og brækken af af mindre isstykker har ændret isbjergets tyngdepunkt, hvilket har fået isbjerget til at rulle rundt i vandet. Et tip: hvis et isbjerg begynder at rulle, så bør du hurtigt komme så langt væk fra det som muligt.
Når et isbjerg ruller rundt er det om at være så langt væk at man ikke får tusinder af tons af is i hovedet, og at man ikke bliver ramt af de mini-tsunamier af bølger der opstår når isen ruller og stykker falder i vandet.
Når solen virkelig skinner i Ilulissat Isfjord, skifter isbjergene karakter, og de glatte overflader der tidligere har været under vand får en overflade der ligner pisket æggehvide. De ser nærmest levende ud.
De lokale sejler rundt i isen omkring Ilulissat og gletcheren med stor dygtighed og opmærksomhed. Man skal konstant være opmærksom på at isen er overalt omkring en - ikke mindst den "sorte is", is uden luftbobler i, ligesom isterninger man kommer i sodavand og drinks. Når isen indeholder luftbobler er den hvid, men jo færre eller mere komprimerede luftboblerne er, jo mere skifter isen farve først til blå og så sort. Og sorte isblokke er næsten ikke synlige i vandoverfladen, og kan gøre stor skade på en båd der sejler ind i den.
Men på trods af de risici der er ved at sejle i området, fisker lokalbefolkningen her 24 timer i døgnet det meste af sommeren igennem, hjulpet af midnatsolen. Det høje iltniveau i vandet på grund af de frigivne luftbobler betyder at havet er rigt på liv, og man kan fange fisk i store mængder tæt på isfjordens munding.
NASA - Fastest Glacier in Greenland Doubles Speed
In association with Amazon
Copyright © essentialcontent.com 2007
![[Flot linje]](./fotos/niceline.gif){kind=small}
