Uummannaq er en relativt stor grønlandsk by på 1500 indbyggere, cirka 500 km. nord for Polarcirklen. Den er domineret af det 1175 meter høje Hjertebjerg, som har givet byen dens grønlandske navn, "Det hjerteformede".
Den ældste del af Uummannaq er tættest på havnen.
Det gule spækhus blev opført til opbevaring af sæl- og hvalspæk, og blev bygget i 1860.
Tørvehusene ved siden af kirken og havnen blev bygget i 1925, og et af dem var faktisk beboet helt frem til 1980. Idag er husene fredede, men det er stadig muligt at tilbringe en nat i dem.
Uummannaq er meget tæt på naturen - og i høj grad det ægte Grønland. Bjerge, isbjerge, slædehunde, fiskeri, jagt, det sker alt sammen her.
På Nuussuaq halvøen, lige syd for Uummannaq, er der flere gletchere - en af dem, kaldet "Store Qarajaq", bevæger sig med 7.2 kilometer pr. år, hvilket gør den til Grønlands hurtigst bevægende gletcher.
Uummannaq var forbundet med resten af verden via Arctic Umiaq Line bådene indtil 2006, mens det nu kun er via helikopterne fra Greenland Air.
Vejret i Uummannaq gennem DMI
Næste side - Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord Lufthavn
Copyright © essentialcontent.com 2006